AI – Page 36 – Claus Nygaard & Partners

ChatGPT: AI-revolutionen i erhvervslivet ChatGPT, udviklet af OpenAI, har siden sin lancering i november 2022 skabt bølger i tech-verdenen. Mit indtryk er, at denne AI-chatbot har etableret sig som en gamechanger inden for mange områder, fra tekstgenerering til kodning. En omfattende udbredelse I dag bruger mere end 92% af Fortune 500-virksomhederne ChatGPT. For mig virker det som om, at teknologiens succes skyldes dens alsidighed og brugervenlighed. Virksomheder fra forskellige brancher, herunder finans, sundhed og uddannelse, har fundet måder at integrere ChatGPT i deres daglige drift for at forbedre produktivitet og effektivitet. At OpenAI har formået at udvide brugerbasen så markant på så kort tid, er virkelig imponerende. Mange virksomheder har rapporteret om øget medarbejdertilfredshed og betydelige omkostningsbesparelser ved at bruge AI-værktøjer som ChatGPT. Jeg tænker, at dette peger på en fremtid, hvor AI vil spille en stadig større rolle i forretningsstrategier. Tekniske egenskaber og anvendelser ChatGPT kan generere tekst, skrive kode og endda besvare komplekse spørgsmål baseret på store datamængder. Efter min mening gør dette værktøjet uundværligt i mange professionelle sammenhænge. Med sin evne til hurtigt at skabe kvalitetsindhold gør ChatGPT det muligt for brugere at fokusere på mere strategiske opgaver, hvilket i sidste ende kan øge både indtjening og effektivitet. Det er fascinerende at se, hvordan teknologien bliver brugt til alt fra kundeservice til produktudvikling. Virksomheder har opdaget, at de ved at automatisere rutineopgaver med ChatGPT kan skære ned på menneskelige fejl og spare tid. Ud fra min betragtning har denne automatisering åbnet op for nye måder at drive forretning på, der tidligere var utænkelige. Fremtidens forretningslandskab Jeg vil mene, at vi kun har set toppen af isbjerget, når det kommer til AI i erhvervslivet. Teknologiske fremskridt, som dem OpenAI står bag, peger på en fremtid, hvor AI ikke bare assisterer, men aktivt bidrager til beslutningstagning og strategisk planlægning. Det er min overbevisning, at virksomheder, der formår at integrere AI effektivt, vil have en betydelig konkurrencefordel. Det rejser naturligvis også nogle etiske spørgsmål. Hvordan sikrer vi, at AI-værktøjer ikke misbruger data eller krænker privatlivets fred? Hvordan sørger vi for, at AI-forbedringer skabes i overensstemmelse med principper om fairness og ansvarlighed? Disse spørgsmål er komplekse, men nødvendige at overveje for at sikre en bæredygtig integration af AI i samfundet. Afslutningsvis oplever jeg, at teknologier som ChatGPT viser os en spændende og udfordrende fremtid. Vi står ved begyndelsen af en ny æra, hvor AI ikke bare er en teknologi, men en integreret del af vores daglige liv og arbejde. Potentialet er stort, men det kræver omhyggelig styring og etik. Fremtiden byder på mange muligheder, men også en række udfordringer, som vi allerede nu må tage stilling til. Kilde: TechCrunch, 31. juli 2024.

1 year ago AI

ChatGPT revolutionerer erhvervslivet

Udfordringer ved AI: Når glemte data påvirker ydeevnen Kunstig intelligens medfører konstant nye teknologiske udfordringer. En af de mest omdiskuterede er "unlearning" – evnen for en AI-model til at glemme specifikke data. Jeg vurderer, at denne teknik kan være et vigtigt skridt for at beskytte private oplysninger og sikre mod, at følsomme data ikke påvirker AI-modellernes træning. Udfordringer ved unlearning Unlearning kan sammenlignes med at fjerne en ingrediens fra en færdigbagt kage. Det kan have betydelige konsekvenser for AI-modellernes præstation. Ved at fjerne visse data risikerer man at svække modellernes evne til at besvare spørgsmål eller udføre opgaver korrekt. Modeller som OpenAI’s GPT-4o eller Meta’s Llama 3.1 405B kan blive mindre nøjagtige, hvis vigtig kontekst fjernes i processen. Unlearning beskytter brugernes privatliv – hvilket selvfølgelig er essentielt. Men med nuværende teknologi er det en balancegang. På den ene side vil vi undgå følsomme data. På den anden side ønsker vi, at AI leverer præcise resultater. Anvendelse og begrænsninger Jeg mener, at unlearning bliver en nødvendighed i ansvaret ved brug af AI. Hvis modeller som GPT-4o bruges i kommercielle eller offentlige sammenhænge, skal de garantere, at private oplysninger ikke indgår i træningsdataene. At balancere dette uden at kompromittere effektivitet og nøjagtighed er en udfordring, vi står overfor. Unlearning kan være afgørende, når en model er trænet med data, som senere viser sig at være indsamlet ulovligt eller uden samtykke. Da kan det være nødvendigt at fjerne disse data for at opfylde juridiske krav og etiske standarder. Men vi mangler bedre metoder til at sikre, at unlearning ikke påvirker modellernes ydeevne for meget. Fremtidsperspektiver og etiske overvejelser Jeg ser det sådan, at vi står over for en udfordrende balancegang mellem datasikkerhed og AI-ydeevne. Unlearning kan være det næste skridt, men vi må finde måder at gøre det skånsomt for modellernes funktionalitet. Samtidig er de etiske implikationer også vigtige. Hvordan sikrer vi, at teknikkerne ikke blot bruges til at skjule uetiske træningsdata? Jeg vurderer, at der er behov for mere forskning og udvikling på området. Vi skal finde løsninger, der beskytter brugere og opretholder modellernes ydeevne. Det kræver innovation inden for både AI og datasikkerhed, hvor vi analyserer, hvordan unlearning kan implementeres effektivt. Afslutningsvis ser jeg frem til en spændende tid for AI-udvikling. Mens vi arbejder på bedre og smartere modeller, må vi også sikre, at de handler etisk og beskytter vores data. Måske vil fremtidige teknikker kunne løse de nuværende problemer ved unlearning, men indtil da må vi balancere behovet for privatliv og høj ydeevne. Som altid er dialog og samarbejde mellem teknologiudviklere, etikere og lovgivere nøglen til at finde en vej frem. Kilde: TechCrunch, 29. juli 2024.

1 year ago AI

AI-modeller og privatliv: unlearning skaber balance mellem sikkerhed og præcision

Ansigtsgenkendelse ruller ud i amerikanske lufthavne: Valgfrit for amerikanere Jeg læser, at amerikanske lufthavne nu indfører ansigtsgenkendelse for at scanne passagerernes ansigter før boarding. Det er min opfattelse, at det er en teknologi, der vil skabe debat. På den ene side har vi de sikkerhedsmæssige fordele, der kommer med en hurtigere og mere præcis identifikation af rejsende. På den anden side er der bekymringer for privatlivet og databeskyttelse. En ny måde at tjekke ind på I flere år har teknologien taget små skridt mod mere automatiserede og effektive sikkerhedsprocedurer i lufthavne. Ansigtsgenkendelse er det seneste skud på stammen, og det ser ud til at kunne reducere ventetider ved boarding gate markant. Jeg har en følelse af, at det her kan være en effektiv løsning, men det kommer ikke uden udfordringer. For amerikanere er der dog en betydelig detalje: De kan vælge at træde ud af systemet. Det vil sige, de kan bede om ikke at få deres ansigt scannet og i stedet benytte mere traditionelle metoder til identifikation. Mange vil sandsynligvis værdsætte muligheden for at beskytte deres privatliv, men hvor mange vil egentlig vælge det, når bekvemmeligheden vejer tungt? Sikkerhed og privacy Som jeg ser det, rejser ansigtsgenkendelse en række etiske spørgsmål. For det første er der spørgsmålet om datasikkerhed. Hvordan opbevares de billeder? Hvem har adgang til dem? Og hvilke garantier er der for, at de ikke misbruges? Jeg oplever, at mange rejsende vil være bekymrede for, hvad der sker med deres biometriske data, når de først er indsamlet. Det er en forståelig bekymring i en tid, hvor datalæk og misbrug af personoplysninger er en konstant trussel. Samtidig sikrer ansigtsgenkendelse en højere grad af sikkerhed i lufthavnene. Med teknologiens evne til hurtigt at bekræfte en persons identitet kan potentielle trusler identificeres og håndteres hurtigere. Det kan være en afgørende faktor i en verden, hvor sikkerhed altid er i højsædet. Hvad betyder det for fremtiden? Jeg tænker, at ansigtsgenkendelse blot er begyndelsen på en bredere adoption af biometriske teknologier i rejsebranchen. Vi ser allerede eksempler på brugen af fingeraftryk og irisgenkendelse i forskellige sammenhænge, som kun vil blive mere udbredt. Teknologien har potentialet til at ændre måden, vi rejser på. Men som med enhver ny teknologi, er det vigtigt at afveje fordelene mod de potentielle risici. Diskussionen om balancen mellem sikkerhed og privatliv er ikke ny, men den bliver mere presserende, jo mere udstrakt brugen af biometriske data bliver. Jeg vil mene, at fremtiden kan byde på både udfordringer og muligheder i denne henseende. På den ene side kan vi forvente en mere smidig rejseoplevelse, hvor lange køer og papirarbejde hører fortiden til. På den anden side skal vi være yderst opmærksomme på, hvordan vores data håndteres og beskyttes. Afslutningsvis kan jeg kun opfordre til en åben og løbende dialog om brudfladerne mellem teknologi, sikkerhed og privatliv. Vi lever i en tid, hvor teknologiske fremskridt hurtigt kan ændre vores hverdag, og det kræver, at vi er både informerede og årvågne. For mig virker det som om, at ansigtsgenkendelse i lufthavne er et skridt mod en mere effektiv, men også potentielt mere overvåget fremtid. Kilde: TechCrunch, 29. juli 2024.

1 year ago AI

Ansigtsgenkendelse på vej til lufthavne: Sikkerhed eller privatliv?

AI og wearables: nye horisonter for teknologi i hverdagen Jeg oplever, at flere og flere tech-virksomheder fokuserer på at gøre kunstig intelligens (AI) mere tilgængelig i vores dagligdag gennem wearable-teknologi. Et nyt skud på stammen er et team af tidligere Twitter- og Squad-eksekutiver, der har formået at rejse 7 millioner dollars for at udvikle en AI-assistent, som folk kan bære på sig. Det er min overbevisning, at vi fremover vil se flere sådanne initiativer, der integrerer AI mere sømløst i vores liv. Fra sociale medier til hardware Det er interessant at bemærke, hvordan tidligere topfolk fra sociale medieplatforme nu kaster sig over hardware og AI. Teamet bag denne nye AI-assistent inkluderer Esther Crawford, tidligere produktchef hos Twitter, og Ethan Sutin, medstifter af Squad. At de erfarne kræfter går fra software til hardware, tolker jeg som et signal om, hvor vigtigt de vurderer det personlige touch fra wearables. Når erfarne tech-veteraner træder ind på den scene, bliver det hurtigt mere end blot en trend – det er en reel bevægelse. Mit indtryk er, at teamet satser på, at wearable AI-assistenter kan transformere vores måde at interagere med teknologi på. Forestil dig en AI-enhed, der konstant samler data og lærer af dine hverdagsaktiviteter for at kunne tilbyde dig personaliserede råd og beslutningshjælp. AI-assistenten: bag idéen Jeg mener, at en af de største fordele ved en bærbar AI-assistent er dens kontekstforståelse. En AI-assistent, som kan forstå større mængder information og sætte det i perspektiv, åbner op for utallige muligheder for forbedret interaktion. Det kan være alt fra bedre helbredsmonitorering til mere effektiv tidsstyring. Jeg vurderer, at den stigende interesse for sådanne enheder blandt investorer og tech-eksperter indikerer, at vi vil se innovationer, som ikke bare er cool gadgets, men også har praktisk anvendelighed i hverdagen. Nogle af de spørgsmål, virksomheder som dette vil forsøge at besvare, inkluderer: Hvordan kan en bærbar AI forstå dine mønstre og hjælpe dig mere effektivt? Kan den være diskret, men alligevel tilstedeværende nok til at gøre en reel forskel? Potentiale og udfordringer Jeg tænker, at vi er på vej ind i en ny æra, hvor teknologiske assistenter ikke længere er begrænset til vores telefoner og computere, men følger os hele tiden. Forestil dig en dag, hvor din AI-assistent kan give dig påmindelser om alt fra medicinindtagelse til møder, baseret på din eksakte placering og aktivitet. Det er næsten som at have en personlig assistent, der altid er med dig. Men der er også udfordringer forbundet med denne udvikling. For eksempel, hvordan sikrer vi, at de personoplysninger, sådanne enheder indsamler, bliver beskyttet? Og hvordan håndterer vi det etiske aspekt ved at have en AI, der konstant overvåger vores hverdag? Det kræver en balanceret tilgang, hvor man både omfavner innovationen og forholder sig kritisk til mulige risici. Fremtidens teknologi Som jeg ser det, er vi i begyndelsen af noget stort. Wearable AI kan meget vel blive en integreret del af vores fremtid, hvor grænsen mellem menneskelige oplevelser og teknologiske assistenter bliver mere flydende. Jeg har det indtryk, at fortsatte fremskridt inden for AI og hardware vil skabe en ny slags hverdag, hvor teknologi hjælper os på måder, vi ikke engang kunne forestille os få årtier tilbage. Afslutningsvis må jeg sige, at det bliver spændende at se, hvordan denne sektor udvikler sig. Der er et enormt potentiale for, at wearable AI-assistenter kan gøre vores liv lettere, men det kræver også en ansvarlig tilgang for at sikre, at teknologien anvendes på en sikker og etisk måde. Jeg ser frem til at følge denne udvikling og de mange muligheder, den kan byde på. Kilde: TechCrunch, 25. juli 2024.

1 year ago AI

Wearable teknologi: AI-assistenter på fremmarch

Apple's engagement i AI-udvikling og iPhone-brugernes ventetid Det ser ud til, at Apple har indgået en frivillig aftale med den amerikanske regering vedrørende brugen og udviklingen af kunstig intelligens (AI). Apple er en nøglespiller på teknologifronten og viser ansvar ved at samarbejde med myndighederne om rammer og retningslinjer for AI. Mit indtryk er, at det kan sætte en standard for andre virksomheder i branchen, da Apple ofte er trendsætter indenfor teknologi og innovation. Frivilligt engagement med regeringen Apple's beslutning om frivilligt at samarbejde med den amerikanske regering er bemærkelsesværdig. Jeg tænker, at dette skridt kan fremme ansvarlig teknologiudvikling og sikre, at AI anvendes på en måde, der er til gavn for samfundet. Aftalen omfatter sandsynligvis en række etiske retningslinjer og sikkerhedsforanstaltninger, som Apple forpligter sig til at overholde. Ud fra min erfaring er det en god måde at bygge bro mellem fremtidsteknologi og offentlig interesse. Påvirkning på teknologisektoren Jeg oplever, at Apples samarbejde med regeringen kan have stor indflydelse på hele teknologisektoren. Når en stor aktør som Apple tager et skridt mod regulering, kan det skabe en sneboldeffekt og motivere andre virksomheder til at følge trop. Dette kan ikke alene standardisere brugen af AI, men også forbedre offentlighedens tillid til ny teknologi. Som jeg ser det, er det nødvendigt for at undgå potentielle problemer og misbrug af AI. iPhone-brugere må vente Mens Apple gør fremskridt på det regulatoriske plan, må iPhone-brugerne væbne sig med tålmodighed. Apple Intelligence LLM-tjenester vil ikke være tilgængelige før oktober, hvilket betyder, at brugerne må vente lidt længere på at opleve de nye AI-funktioner. Mit indtryk er, at denne ventetid kan skyldes, at Apple vil sikre, at alle funktioner lever op til de højeste standarder for sikkerhed og brugervenlighed. Jeg vurderer, at det altid er bedre at tage sig tid til at finjustere teknologi end at udgive noget halvgjort. Skjulte fordele ved ventetiden For mig virker det som om, at ventetiden også giver brugerne og markedet tid til at forberede sig på de nye AI-funktioner. I mellemtiden kan de uddanne sig selv om potentialerne og de etiske overvejelser ved AI. For Apple er det en mulighed for at finjustere detaljer og sikre en problemfri lancering. Jeg mener, at en grundig testperiode ofte resulterer i et bedre slutprodukt. Fremtidsperspektiver Efter min mening peger Apples engagement i AI-regulering og deres vilje til at vente med at lancere nye funktioner på en lodret stigning i teknologiens kvalitet og ansvarlighed. På sigt kan det gøre Apple til en endnu stærkere leder i AI-udvikling og samtidig sikre, at teknologien anvendes på en etisk forsvarlig måde. Det bliver spændende at se, hvordan andre tech-firmaer vil reagere på Apples initiativer og om det vil skabe en ny standard for ansvarlig teknologiudvikling. Afslutningsvis vil jeg reflektere over, hvordan Apples handlinger både kan inspirere og forpligte andre virksomheder til at følge en lignende sti. Selvom ventetiden kan være frustrerende for nogle brugere, er det vigtigste, at teknologien, når den endelig lanceres, er både brugervenlig og sikker. I min optik er det afgørende, at store tech-virksomheder som Apple går forrest, når det gælder ansvarlig teknologiudvikling. Kilde: TechRepublic, 25. juli 2024.

1 year ago AI

Apple sætter nye standarder for AI-udvikling

Nuro får godkendelse til at teste førerløse leveringskøretøjer i Californien Jeg har en følelse af, at Nuro måske står ved begyndelsen af et nyt kapitel i deres rejse. Den californiske trafiksikkerhedsstyrelse har givet grønt lys til, at Nuro kan teste deres seneste selvkørende leveringskøretøj, R3, i fire byer i Bay Area. Det er noget af et rygstød, efter virksomheden tidligere har haft sine kampe med økonomiske og teknologiske udfordringer. For Nuro betyder godkendelsen ikke kun, at de kan fortsætte deres tests på offentlig vej, men også at de kan vise, hvordan autonom teknologi kan integreres i hverdagens logistik. Vi taler om byerne Mountain View, Palo Alto, Sunnyvale og Los Altos. Her vil Nuro's R3-køretøjer kunne ses på vejene uden en fører bag rattet. Det er efter min mening en meget betydningsfuld udvikling inden for autonome transportløsninger. Økonomiske og teknologiske udfordringer Det er ingen hemmelighed, at Nuro har haft sine udfordringer. Mit indtryk er, at der har været både økonomiske og teknologiske bump på vejen. Alligevel viser godkendelsen, at virksomheden fortsat har potentiale til at bevæge sig fremad. Projektet med R3-køretøjerne er ét blandt mange forsøg på at finde en levedygtig og effektiv løsning til autonom varelevering. Det kræver både tid og tålmodighed at få teknologien til at fungere optimalt og sikre både sikkerhed og pålidelighed. Jeg har en følelse af, at de finansielle udfordringer, Nuro har stået over for, kan have hjulpet med at trimme organisationen og fokusere deres kræfter på de mest lovende aspekter af deres teknologi. Nuro har tidligere modtaget støtte fra prominente investorer og samarbejdet med større brands, hvilket viser, at mange stadig har tillid til deres vision. Potentialet for fremtidens leveringer Som jeg ser det, åbner Nuro’s godkendelse for en række muligheder for fremtidens leveringssystemer. Førerløse leveringskøretøjer kunne være en game-changer for både detailhandel og logistiksektoren. Tænk på alle de små ærinder, som kunder har hver dag - medicin, dagligvarer, takeaway. Hvis de kunne håndteres af autonome køretøjer, kunne det potentielt aflaste både trafikken og reducere ventetider. Men det kommer selvfølgelig med sine egne udfordringer. Hvordan håndteres situationer, hvor en kunde ønsker at returnere en vare? Hvad med sikkerheden i byområder med tæt trafik og fodgængere? Jeg tænker, at disse spørgsmål kræver grundig afprøvning og evaluering, hvilket gør godkendelsen til et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det bliver spændende at se, hvordan Nuro's tests udmønter sig i praksis og om deres teknologi kan leve op til forventningerne. Et blik mod fremtiden Ud fra min erfaring med teknologiske innovationer går processen fra idé til fuld implementering ofte langsommere, end mange forventer. Men jeg tror, at Nuro’s skridt fremad med R3 repræsenterer en vigtig milepæl. Hvis Nuro kan demonstrere, at deres førerløse leveringskøretøjer kan operere sikkert og effektivt i tæt befolkede områder, åbner det døren for en bredere anvendelse af autonom teknologi i andre byer og måske endda lande. I min optik er det ikke bare en sejr for Nuro men for hele feltet af autonom teknologi. Det viser, at med de rette godkendelser og støtte fra myndighederne kan avanceret teknologi finde sin plads i vores daglige liv. Men som altid med innovation er der behov for forsigtighed og en konstant evaluering af, hvordan teknologien påvirker mennesker og samfundet som helhed. Refleksion over artiklens indhold ud fra flere perspektiver er vigtig. På den ene side ser vi en lovende teknologi, der kan effektivisere dagligvarelevering og reducere vores afhængighed af menneskelig arbejdskraft. På den anden side er det sandsynligt, at vi vil stå over for etiske og praktiske udfordringer, som vi må tage hånd om. Hvordan påvirker autonome køretøjer jobmarkedet? Hvordan sikrer vi, at de ikke udgør en fare for trafikanter? De er spørgsmål, der er vigtige at overveje, når vi bevæger os mod en fremtid, hvor autonom teknologi spiller en større rolle. Kilde: TechCrunch, 25. juli 2024.

1 year ago AI

Nuro får grønt lys til førerløse leveringer i Californien

Ghostery fejrer 15 år: Udfordringer og fremtiden for online sporingsbeskyttelse I lyset af Ghostery’s 15-års jubilæum har jeg taget et kig på, hvordan virksomheden har haft indflydelse på markedsbevægelser inden for online sporingsbeskyttelse. Efter min mening har Ghostery spillet en rolle i at skabe bevidsthed om privatlivets fred på nettet. CEO Jean-Paul Schmetz diskuterede virksomhedens strategi og de udfordringer, de står overfor. 15 år med Ghostery: En refleksion over virksomhedens rejse Ghostery blev grundlagt med et mål om at give brugerne kontrol over deres online privatliv, og virksomheden fejrer nu 15 års kampagne mod online sporing. Schmetz noterede, at de startede som et simpelt browser-tilskud, men nu tilbyder fuldt udviklede løsninger for både privatpersoner og virksomheder. Mit indtryk er, at især de senere års stigende bekymringer om datasikkerhed og privatliv har betydet, at Ghostery’s arbejdsområde aldrig har været mere relevant. Ifølge Schmetz er det dog ikke kun antallet af brugere, der har ændret sig, men også kompleksiteten af den teknologi, de beskæftiger sig med. Regulatoriske udfordringer: Er de en løsning eller et hinder? Skal man tro Schmetz, er regulering ikke nødvendigvis løsningen på udfordringerne med ad-trackers. Reguleringsforsøg som GDPR og CCPA har haft gode intentioner, men de har også medført en række udfordringer. Schmetz tror ikke, at regulering kan holde trit med teknologiens udviklingstempo. Efter min mening er det en tankevækkende betragtning, især når vi betragter den hurtige teknologiske udvikling inden for ad-tech-industrien. Som jeg ser det, befinder vi os i en situation, hvor brugerne kan tvinges til at tage deres egen datasikkerhed i egne hænder snarere end at stole på langsomme og bureaukratiske processer. Det er min opfattelse, at private aktører som Ghostery kan reagere hurtigere og mere fleksibelt end offentlige instanser. Fremtidens privatliv: Teknologi eller individualisme? Når jeg kigger fremad, er jeg spændt på at se, hvilken retning online privatliv vil tage. Ghostery satser på at bygge videre på deres teknologi for at imødegå de kommende udfordringer inden for ad-tech og online sporing. Schmetz nævnte muligheden for at bruge AI og maskinlæring til at forbedre deres tjenester. Jeg oplever, at individualisme og teknologisk innovation vil gå hånd i hånd i fremtiden. Kombinationen af forbedret teknologi og en stigende bevidsthed om privatliv blandt internetbrugere kan skabe et miljø, hvor online sporing er sværere og mindre effektiv. Det er min overbevisning, at det vil være et samspil af disse faktorer, som vil forme fremtidens landskab for online privatliv. Når vi ser på situationen fra flere vinkler, er der mange perspektiver at tage højde for. Der er kompleksiteten af regulering, teknologisk innovation, brugeradfærd og virksomheders kommercielle interesser. Enhver løsning skal sandsynligvis være multifacetteret og tage højde for alle disse aspekter, hvis vi skal opnå et højere niveau af online privatliv og sikkerhed. Hvordan vi balancerer disse faktorer vil være en afgørende udfordring i de kommende år. Kilde: TechCrunch, 27. juli 2024.

1 year ago AI

Ghostery fejrer 15 år: Kampen for online privatliv fortsætter

OpenAI udfordrer Google med SearchGPT Jeg synes, at AI-verdenen lige nu er i en spændende brydningstid. OpenAI har annonceret, at de arbejder på en ny AI-søgefunktion kaldet SearchGPT, som skal konkurrere direkte med Google. Det virker som et modigt skridt, og jeg er spændt på at se, hvordan det vil udvikle sig og hvad det kan betyde for os brugere. Fra testfase til daglig brug SearchGPT er i øjeblikket kun tilgængeligt for et lille antal testbrugere og nogle samarbejdspartnere. Som jeg ser det, er det en klog strategi at finpudse teknologien i et begrænset miljø, før det rulles bredere ud. Fokusområderne inkluderer at give brugerne "tidssvarende svar" og muligheden for at stille opfølgende spørgsmål, hvilket skulle skabe en mere dynamisk og relevant søgeoplevelse. Det er min opfattelse, at Google har domineret søgemarkedet i årevis ved konstant at forbedre sin algoritme og tilføje nye funktioner. Men jeg vurderer, at konkurrencen fra OpenAI kan tvinge Google til at tænke endnu mere kreativt og aggressivt, når det gælder innovation. Indflydelse på søgelandskabet Jeg tænker, at SearchGPT kan have potentiale til at ryste søgemarkedet godt og grundigt op. Her har vi en teknologi, der ikke bare kører på en fast algoritme, men som også lærer og tilpasser sig i realtid. Noget af det mest spændende for mig er muligheden for at stille opfølgende spørgsmål. Når jeg søger information, ender jeg ofte med at have flere spørgsmål undervejs. Evnen til at kunne forfølge en tankegang og få endnu mere specificeret information kan være en game changer. Google har allerede forsøgt sig med lignende funktioner, men jeg har en følelse af, at SearchGPT kan tage denne interaktion til et nyt niveau. OpenAI's fokus på at levere "timely answers" fra hele internettet kan også apportere en konkurrencefordel, hvis teknologien kan leve op til løfterne. Etiske overvejelser og brugen af AI Der er også etiske perspektiver, som vi skal tage med i overvejelserne. Hvordan vil OpenAI håndtere misinformation, bias og databeskyttelse? Ud fra min erfaring, kan AI-søgninger hurtigt blive en udfordring, hvis ikke der er klare retningslinjer og mekanismer på plads. Jeg mener, at både OpenAI og Google bør prioritere transparens og ansvarlig brug af deres teknologier for at undgå både bevidste og ubevidste fejl. En anden bekymring jeg har, er om det vil ændre vores måde at søge og bruge information på. Vil vi blive endnu mere afhængige af teknologien for at finde svar, eller vil det skabe nye muligheder for dybdegående læring og forskning? Det er spørgsmål, som både udviklere og brugere må tage stilling til i takt med at AI-søgning udvikler sig. Afslutningsvis er jeg begejstret for at følge SearchGPT's rejse og se, hvordan det vil påvirke søgeverdenen. Jeg vurderer, at både muligheder og udfordringer vil opstå, og at resultatet kan forme fremtiden for, hvordan vi interagerer med information online. Som bruger håber jeg på en søgekvalitet, der kan matche eller overgå Google, men jeg er også bevidst om de etiske konsekvenser, som innovationslysten bringer med sig. Det bliver spændende at se, hvor denne kamp om AI-søgetronen fører os hen. Kilde: TechCrunch, 27. juli 2024.

1 year ago AI

OpenAI’s nye søgefunktion kan vende markedet på hovedet

NIST introducerer værktøj til at teste AI-modeller mod angreb Jeg har netop læst om en interessant udvikling fra National Institute of Standards and Technology (NIST). De har genudgivet et testmiljø, der skal måle, hvordan ondsindede angreb, specielt dem der “forgifter” træningsdata for AI-modeller, kan forringe AI-systemers ydeevne. Mit indtryk er, at det kan få stor betydning for sikkerheden omkring AI-teknologi. Forståelse af AI-sikkerhed NIST er en institution under det amerikanske handelsministerium, der udvikler og tester teknologi for den amerikanske regering, virksomheder og den brede offentlighed. Ved at fokusere på, hvordan ondsindede angreb kan påvirke AI-modellers performance, bidrager NIST til en større forståelse af AI-sikkerhed. Personligt synes jeg, det er et nødvendigt skridt i en tid, hvor AI spiller en stadigt større rolle i kritisk infrastruktur og beslutningstagning. Jeg vil mene, at testmiljøet er et vigtigt værktøj for både offentlige og private aktører, der arbejder med AI. Ved at simulere egentlige angreb, kan udviklere mere præcist identificere svagheder og sikre, at deres systemer er mere robuste over for trusler. Det virker som om, der er en stigende bevidsthed om nødvendigheden af løbende at teste og forbedre AI-sikkerheden, og NIST’s initiativ lægger grunden for en sådan praksis. Risikoen ved "dataforgiftning" "Dataforgiftning" er en form for angreb, hvor ondsindede aktører manipulerer træningsdata for en AI-model, så modellen får indbyggede fejl eller bias. Ud fra min betragtning er det en af de mest bekymrende trusler mod AI-systemer i dag. Hvis en AI-model udsættes for forgiftede data, kan det påvirke alt fra beslutningstagning i autonome køretøjer til finansielle transaktioner og sundhedsdiagnostik. Det, der fascinerer mig ved NIST’s nye testmiljø, er, at det gør det muligt at forstå og forhindre konsekvenserne af sådanne angreb i praksis. Mit indtryk er, at det vil hjælpe med at bygge en stærkere og mere modstandsdygtig AI-infrastruktur. Hvis virksomheder og forskningsinstitutioner kan teste deres AI-modeller mod realistiske trusler, bliver det lettere at udvikle forsvarsmekanismer og forbedre systemernes generelle sikkerhed. Et nødvendigt skridt fremad Efter min mening rykker NIST’s initiativ AI-sikkerhed i den rigtige retning. I en verden hvor AI’s rolle vokser hurtigt, er det essentielt, at vi ikke kun udvikler mere avancerede og effektive modeller, men også sørger for, de er sikre og pålidelige. Jeg har en følelse af, at det er et skridt mod en mere ansvarlig og sikker anvendelse af AI-teknologi. Samtidig er det vigtigt at reflektere over de etiske og samfundsmæssige implikationer. Hvordan balancerer vi mellem innovation og sikkerhed uden at hæmme fremskridt? Jeg mener, det bliver essentielt at finde en god balance, hvor vi både kan udnytte AI’s potentiale og minimere risiciene. Til sidst vil jeg sige, at NIST’s arbejde illustrerer en voksende forståelse for de reelle trusler i AI-verdenen. Det er betryggende at se, at der bliver taget ansvar for at sikre, at de teknologier vi udvikler, også er sikre nok til at blive anvendt i kritiske sammenhænge. For mig virker det som om, vi bevæger os ind i en ny fase, hvor AI-sikkerhed får den opmærksomhed, den har fortjent, og det skaber grundlaget for fremtidige innovationer med tanke på både kapacitet og sikkerhed. Kilde: TechCrunch, 27. juli 2024.

1 year ago AI

Nyt NIST-værktøj styrker sikkerheden i AI-modeller

Max Space: Fremtidens udvidelige rumhabitats Jeg har en følelse af, at vi muligvis står på tærsklen til en ny æra af rumlivet. Virksomheden Max Space har annonceret deres planer om at lancere udvidelige rumhabitats i 2026. Konceptet er radikalt anderledes end tidligere modeller, og det har fanget min opmærksomhed. En bemærkelsesværdig detalje er, at Max Space har lagt vægt på inspiration fra strukturelle principper fra det 17. århundrede. Det lyder måske underligt, men der er faktisk mening bag det. Bæredygtighed og omkostningseffektivitet Efter min mening er en af de mest spændende aspekter ved Max Space's habitats, at de ikke bare er større og stærkere, men også lettere og billigere end traditionelle faste strukturer. Det hænger sammen med materialevalg og den måde, hvorpå habitatet udvides og formes i rummet. Omkostningseffektiviteten kan gøre det mere tilgængeligt for fremtidige missioner og måske accelerere udvidelsen af menneskelig tilstedeværelse i rummet. Ud fra min erfaring kræver rumfart normalt både store budgetter og avanceret teknologi, men her ser vi en tilgang, der lover en smartere udnyttelse af ressourcerne. Historiske inspirationer Som jeg ser det, er det fascinerende, at teamet bag Max Space har fundet inspiration i teknologi og arkitektur fra 1600-tallet. De har studeret, hvordan gamle strukturer som kupler og hvælvinger kan overføres til at skabe robusthed og stabilitet i de nye habitats. Det er en tilbagevenden til grundlæggende principper, der har stået tidens prøve på jorden, men denne gang anvendt i rummet. For mig viser det, at selv i dagens udvikling kan historien tilbyde værdifulde løsninger. Fremtidsperspektiver Jeg vurderer, at potentialet for Max Space's teknologi kan være afgørende for fremtidige rumprojekter. Ikke kun for bemandede missioner, men også for mulige kolonier på Månen eller Mars. Udvidelige habitats betyder, at vi kan transportere dem i mindre, mere kompakte former og derefter udvide dem på lokationen. Det reducerer vægt og omkostninger ved opsendelse betydeligt. For mig virker det som om, vi endelig begynder at se praktiske og økonomiske løsninger, der gør koloniseringen af rummet mere realistisk. Etik og livskvalitet Når vi taler om fremtidens rumhabitats, er det også vigtigt at tænke på etik og livskvalitet. Hvordan sikrer vi, at mennesker, der bor i disse habitats, har gode levevilkår? Det omfatter alt fra psykisk velvære til fysiske behov som lys, plads og luftcirkulation. Max Space lægger vægt på alsidighed i designet, hvilket kan betyde mere personaliserede og humane leveforhold i rummet. Afsluttende tanker Jeg mener, at Max Space's bud på fremtidens rumhabitats bringer en fornyet optimisme til rumforskningen. Det kan ændre vores tilgang til rumrejser og koloniseringen af andre planeter markant. Selvfølgelig er der stadig mange udfordringer, herunder de teknologiske og logistiske aspekter, der skal løses. Men i min optik er Max Space's projekt en lovende begyndelse på en nye kapitel i menneskets rumhistorie. Afslutningsvis vil jeg sige, at Max Space's brug af både moderne teknologi og historiske designprincipper utvivlsomt vil tiltrække opmærksomhed fra både forskere og investorer. Det er altid spændende at følge, hvornår og hvordan sådanne koncepter bliver realiseret. Jeg har indtryk af, at vi inden længe vil se endnu flere spændende nyheder på dette område. Kilde: TechCrunch, 27. juli 2024.

1 year ago AI

Fremtidens rumhabitats bliver virkelighed i 2026