Skip links

Claus Nygaard er keynote speaker om Offentlig Projektledelse

Claus var den 16. november inviteret til INSP i Roskilde for at holde et foredrag om Offentlig Projektledelse i forbindelse med Dansk Byplanslaboratoriums nationale initiativ “Fra byplanlægger til byudvikler”. Claus præsenterede fire tilgange til offentlig projektledelse og diskuterede, hvordan disse tilgange – omend de lever side om side i hverdagen – har en tendens til at trække offentlige byudviklingsprojekter i forskellige retninger, ja nogle gange midt over.

Det var Claus argument, at det vil gavne både proces og resultat, hvis man som aktiv medspiller i byudviklingsprojekter – sammen med sine interessenter – klart identificerer sine tilgange til offentlig projektledelse. Det gør nemlig, at deltagerne langt nemmere kan definere deres roller i forhold til hinanden og dermed arbejde konstruktivt sammen mod fælles mål.

Ring til Claus på tlf. 41 41 41 81, hvis du vil høre mere om de fire tilgange til offentlig projektledelse eller kunne tænke dig at se undervisningsmaterialet.

Del nyheden på dine sociale medier

Relaterede nyheder

🍪 This website uses cookies to improve your web experience.