Industri 4.0-studietur til Austin, Texas
Claus Nygaard og Olav Langdahl er værter på en Industri 4.0-studietur til Austin, Texas. Vi fokuserer på, hvordan teknologier kan understøtte forretningsudvikling og værdiskabelse. Nøgleordene er automatisering, big data, maskinlæring, kunstig intelligens, robotter og virtual reality. Vi har særligt fokus på, hvordan teknologi bliver brugt af amerikanske virksomheder til at skabe forretningsudvikling og værdiskabelse.
Rejsedatoer
Tirsdag den 16. oktober 2018 til lørdag 20. oktober 2018.
Forlæng studieturen med Formel 1 USGP på Circuit of the Americas i Austin og bliv weekenden over. Hjemkomst tirsdag 23. oktober 2018.
Austin er det oplagte valg
I 2017 blev Austin kåret til verdens bedste tech-by foran San Fransisco, New York og London (Savills, april 2017) og til det bedste sted at bo i U.S.A. (U.S. News and World Reports, februar 2017). I 2016 blev Austin tilmed kåret som verdens bedste sted at starte en ny virksomhed (CNBC, august 2016). Byen er i en rivende udvikling. Den har U.S.A.’s hurtigste jobvækst (+40% siden 2006) og en indbyggertilvækst på 60% siden 2010. Der investeres i disse år milliarder af US Dollar i nye tech-virksomheder i Austin.
KLIK HER FOR AT LÆSE MERE OM STUDIETUREN